Anbefaling af akupunktur:
Jeg har grundet en lungesygdom perioder, hvor jeg hoster meget. I den forbindelse oplevede jeg efter et voldsomt hosteanfald, at jeg ikke kunne rejse mig fra sengen, og jeg havde flere symptomer, som kunne tyder på, at jeg havde fået en akut discosprolaps. Jeg blev hentet med ambulance og akut scannet på sygehuset. Heldigvis var der ingen discosprolaps. Personalet på sygehuset gav mig smertestillende medicin og forsøgte at manipulere/trække min ryg på plads igen. Det gjorde temmelig ondt (og jeg har en høj smertetærskel), derudover fik jeg nogle øvelser. Jeg kunne stadig ikke gå oprejst og havde ondt.
Jeg besluttede, at jeg måtte prøve noget andet og kontaktede Grib NUUet og fik én akupunkturbehandling ved Birthe Visholm. Hun satte få nåle andre steder på kroppen, så jeg undgik mere påvirkning der, hvor jeg havde ondt. Jeg blev meget positiv overrasket for det virkede, jeg fik bevægeligheden tilbage i ryggen og smerterne blev meget reduceret.
Hvis jeg nogensinde oplever noget tilsvarende, vil jeg helt sikkert benytte mig af akupunktur igen, og jeg kan varmt anbefale Birthe Visholm, hun er dygtig og meget omsorgsfuld, så jeg følte mig i gode hænder.