Kontakt
Tlf/SMS: 29607460
Mail: visholmbirthe@gmail.com
Facebook: Grib-nuet
Instagram: grib.nuet
Velkommen hos Grib NUUet, Jeg hedder Birthe og er født i Thy i 1973. Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1998 og har på nær et enkelt år i min sygeplejekarriere arbejdet i psykiatrien – både på sygehusafdelinger, i ambulatorier og hos privatpraktiserende psykiatere.
Jeg har altid følt, at der har manglet noget i den måde, vi i Danmark behandler psykiske udfordringer, derfor blev jeg i 2015 uddannet akupunktør, og jeg har siden løbende videreuddannet mig indenfor det psykiske felt. Jeg tilbyder behandling med kropsakupunktur, meridiantryk, øreakupunktur incl. NADA samt behandling med lys og frekvenser på ørerne. Derudover tilbyde jeg også behandling med terapibriller, hvor tidligere større og mindre traumer kan løsnes.
Derudover har jeg gennem de sidste 25 år løbende videreuddannet mig indenfor samtaleterapien med korte og lange uddannelser, jeg har uddannelse indenfor mindfulness, kognitiv terapi, ACT, compassion og metakognitiv terapi. Jeg kombinerer det bedste fra de forskellige retninger og tilpasser det til lige præcis dig og din problemstilling.
Hos mig prioriterer jeg en holistisk behandling, hvor du og jeg sammen er nysgerrige på dine udfordringer, og hvordan vi kan arbejdet med dem. Jeg tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb og akupunktur i forskellige udformninger. Ofte giver en kombination af de forskellige behandlingstiltag det bedste resultat.